Foreningen Far

Danmark er i forandring og det har vi sådan set været siden istiden. Vi kan ikke længere sige, hvem som er den bedste elev, studerende, medarbejder, leder, statsminister eller forælder alene ved at kigge på køn. Det er positivt og en ny tid i Danmarks historien.

Overalt sker der en hastig teknologisk udvikling og en globalisering, som betyder åbenhed, forandring og modstand mod forandring på naturlig vis. Det er ikke længere muligt at lege diktator og holde sandheden tilbage, som erhvervsleder, politiker, embedsfolk eller som forælder. Den eneste måde vi kan beskytte børn og alle borgere på i fremtiden er med sandheden, lige muligheder og gode værdier.

Det er måske i virkeligheden mere simpelt end vi tror, alt den snak om lige muligheder, for vi står simpelthen med en familielovgivning og kultur, som historisk bygger på EN forælder i et samfund, der i dag og i fremtiden vil leve ligeværdigt og mangfoldigt. Spørgsmålet er hvordan familielovgivningen egentlig ville se ud, hvis vi lavede den i dag?

Foreningen Far har gennem 40 år lyttet til forældrene og har indsamlet hovedsageligt fædre og børns oplevelser af virkeligheden. Det er de oplevelser vi nu præsenterer i et ligestillingskatalog 2017 for børn og fædre, så der forhåbentlig kan skabes en bedre balance mellem arbejds- og familielivet for mænd, kvinder og børn ligeværdigt og mangfoldigt.

Der sker idag dokumenterbar forskelsbehandling af familieformer, forældres juridiske status og køn i samme situation for barnet på familieområdet. Der mangler markant en kategori for ”børn og fædre i familien” i ligestillingsministeriets katalog og indsatsområder samt hos Institut for menneskerettigheder på ligefod med kvinder i bestyrelserne og kvinders ligeløn. Dette hvis vi i Danmark mener at det frie valg og lige muligheder skal gælde for mænd og kvinder, drenge og piger ligeværdigt og mangfoldigt.

Det er nødvendigt at stille et alvorligt spørgsmålstegn ved ligebehandlingsnævnets overholdelse af fundamental menneskeret, når selv åbenlys diskrimination af børn og fædre afvises, fordi nævnet behandler forskelsbehandlingen alene i forholdt til dansk lovgivning, som i sig selv er diskriminerende for børn og fædre. Dette i stedet for at ligge den fundamentale menneskeret som Danmark er underlagt til grund.

Hvor har de såkaldte ligestilling og børne organisationer været? hvor er indsatsen? og hvor er den ligeværdige finansiering i Danmark for børn og fædre? Hvordan kan det overhovedet ske, at man på den måde overser og ignorere det, som i befolkningen ofte betragtes som den største diskrimination af dem alle i samfundet, nemlig børn og fædres retssikkerhed i samfundet.

Der sker i Danmark, Norden og Internationalt markant og struktuelt brud på FN børnekonventionen artikel 2, 3 og 7 foruden den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6, 8, 14 og 17, som præciserer at alle borgere har ret til respekt for familielivet, beskyttelse mod forskelsbehandling og sikkerhed for retslig prøvelse af borgerlige rettigheder indenfor rimelig tid. Danske ministre, ministerier og myndigheder skal i lighed med en soldat i krig, der skal overholde Geneve konventionen, overholde den fundamentale menneskeret. Det er ikke sket og der er i ligestillingsindsatsen tydelige tegn på kulturelle barrierer og markant diskrimination af børn og fædre med "Gatekeeping" på mange forskellige niveauer, som var der nærmest monopol på ligestillingen. De ansvarlige ministre og ministerier bør idag erkende diskriminationen af børn og fædre i årtier i familielivet baseret på ligestillingskataloget 2017.

Ligestillingskataloget for børn og fædre er udsendt i Danmark og Internationalt, hvor vi forventer det vil danne grundlag for andre landes indsatsområder for børn og fædre til gavn for mænd, kvinder og børn ligeværdigt og mangfoldigt. Hvem ved måske det i virkeligheden kan være den simple "brik" vi allesammen mangler og har overset i ligestillingsindsatsen.

Gælder ligestillingen for alle?