Børnenes perspektiv? – Vi mangler tallene!

Af Kristian Ørmen & Claes Ludvigsen
Uddrag fra medlemsbladet "Forældreansvar" nr. 4 2008. Uddrag.

Forældreansvarsloven har til hensigt at styrke barnets perspektiv. Skal loven vurderes på baggrund af tal og statistikker, bør
disse, efter vores opfattelse, give et indtryk af børnenes oplevelser:

• Mister jeg kontakten med den ene af mine forældre? Bliver det far eller mor?
• Kommer jeg til at se lige meget til far og mor?
• Hvor meget er jeg sammen med mor og hvor meget er jeg sammen med far?
• Hvem skal (som bopælsforælder) bestemme mest? Far eller mor?

Det er sådanne spørgsmål, som afspejler børnenes perspektiv, og som vi meget gerne så, at statistikken om børn og skilsmisser gav sammenfattende svar på.

Foreløbig er der ikke sket meget på det område, selv om det i den politiske aftale mellem alle folketingets partier fra slutningen af 2006 blandt andet hed: ”Samtidig skal eksisterende statistikker udbygges, så der tilvejebringes løbende oplysninger om børns familieforhold.”

Administrativ synsvinkel

De opgørelser foreningen har set ved kontakt med statsforvaltningerne, bygger på en administrativ synsvinkel:

• Hvor lang er sagsbehandlingstiden?
• Hvor mange afgørelser og aftaler er der etableret?

Børnenes perspektiv forsvinder helt, og tilbage bliver billedet af to forældre, der enten er enige eller uenige, og en travl forvaltning, der vejleder og træffer afgørelser.

Skal der etableres en god statistik, kræver det, at der samarbejdes på tværs af både statsforvaltninger og domstole. For
både statsforvaltninger og domstole kan medvirke til de samme resultater: De medvirker til aftaler, eller træffer afgørelser om
bopæl, samværsmængde, bidrag med mere. Muligvis kan det være svært at inddrage de delvist selvstyrende domstole i en
fælles statistik med de ministerstyrede statsforvaltninger. Men når regering og folketing kan pålægge dommerne regler om
hovedbeklædning, kan de vel også pålægge dem at medvirke til at fremskaffe de oplysninger om børns familieforhold, som
folketingets partier har efterlyst.

En ordentlig statistik kræver formentlig også, at domstolene og statsforvaltningerne i højere grad foretager en elektronisk
registrering af de enkelte sager i en database. Dels kunne de enkelte personer registreres med personnummer, stilling og bopæl, dels fx omfang af samvær (fra intet samvær til deleordninger) osv. Jo mere der registreres, jo bedre statistikker kan
der laves.

Private virksomheder

Et sådan arbejde svarer til at mange private virksomheder, at hensyn til regnskab og overblik, registrerer en mængde omstændigheder ved hvert enkelt salg. En direktør for en mellemstor virksomhed kan fx ud fra virksomhedens database få svar på, hvor mange eksemplarer af et bestemt produkt der blev solgt på Fyn i januar kvartal.

Men også offentlige virksomheder kan lave løbende detailleret statistik. Et eksempel er Fiskeridirektoratets hjemmeside, der
hvert år kan fortælle om fx fangsten af rødspætter i forskellige danske farvande. Det er også muligt, ud fra bestemte kriterier,
at lave sine egne tabeller på basis af Fiskeridirektoratets oplysninger. Tænk, hvis vi kunne gøre det samme på familieretsområdet. Hvor mange mødre og hvor mange fædre er samværsforældre? Er der forskelle fra region til region? Har kvindelige og mandlige samværsforældre samvær i lige stort omfang?... kunne man fx spørge.

........
Hvor længe skal det være sådan, at vi hvert år nemt kan finde oplysninger om fangsten af rødspætter i Skagerrak, men ikke
kan finde frem til fx antallet af deleordninger i Nordjylland?

Siden Sidst

Af Lars Hansen, foreningens pressetalsmand
Uddrag fra medlemsbladet "Forældreansvar" juni 2009

......Det er foreningens holdning, at børn har ret til to forældre, også efter en skilsmisse eller et samlivsbrud. Det er også vores
holdning, at skilsmissebørn ikke må tages som gidsler i en kamp om ligestilling mellem kønnene.

Forskellige afarter af ligestillingsspørgsmål debatteres ofte, senest i forbindelse med valget til EU-parlamentet. Her skulle
de danske vælgere også stemme om en ændring til Tronfølgerloven. Medierne bringer jævnligt historier om, at der i samfundet er et udtalt ønske om, at flere fædre aktivt bruger mulighederne for barsels- og forældreorlov. Vi finder det også positivt, når flere og flere fædre tager barnets 1. sygedag, hvis lille Emil eller Katrine er syg og har brug for omsorg i hjemmets (hjemmenes) vante omgivelser. Det kan ikke passe, at omsorg under børns sygdom udelukkende er en opgave for mødre.

Landet har også fået en ny minister for ligestilling, og en af de opgaver, som hun skal bakse med, er, at se på den skæve kønsfordeling i aktieselskabernes bestyrelser. Den nuværende fordeling gør, at der er alt for mange mænd i bestyrelseslokalerne i forhold til antallet af kvinder – mener mange på Christiansborg.

Med inspiration fra ligestillingslovgivning i Norge, er der derfor forslag fremme om, at mindst 40 % af bestyrelsesmedlemmerne skal være kvinder – ikke ved en frivillig ordning, men ved et lovkrav. Det er altså ikke kvalifikationer, kompetencer eller potentiale, som skal være udslagsgivende, men udelukkende det sidste ciffer i personnummeret. Rationalet skulle være, at en mere jævn fordeling imellem mænd og kvinder omkring bestyrelsesposterne vil give bedre drevne virksomheder til alle bedste.

Selvfølgelig synes vi i vores forening også, at der er brug for gode kvindelige rollemodeller for de kommende generationer –
også på erhvervslivets topposter. Og i Folketinget er der kvinder i spidsen for 5 ud af 8 partier (Lene, Margrethe, Pia, Helle og
Johanne).

Jamen, hov! Danske skilsmissebørn har ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik deres folkeregisteradresse hos mor i ca. 88
% af tilfældene, mens ca. 12 % har deres adresse hos far. Så måske var det også på tide også at rette op på den skævvridning.

Ministeren kunne måske starte med et lovkrav på bare 20 % til fædrene. Det behøver ikke, at være 40 eller 50 %, som åbenbart
er det, der skal til ude i erhvervslivet. Men hvordan får vi i praksis implementeret sådan et lovkrav om bare 20 %?

Vi mener, at der skal meget mere fokus på forælderevne – og det som forældre i fællesskab kan bidrage med. Det kan ikke
passe, at samfundet gerne vil have, at fædrene skal tage mere aktiv del i barnets opvækst i de første år, men såfremt forældrene bliver skilt, så skal adressen i ca. 88 % af tilfældene havne hos mor. Hvis de 88 % skal være retvisende for fædres
forælderevne, hvordan kan vi så overhovedet tillade, at fædre skal have del i barselsorloven?

Folketingets retsudvalg orienteres løbende om Forældreansvarsloven. Sidste gang var på et møde 3. juni 2009. Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre fremsendte inden mødet vores bemærkninger. Og det er min klare overbevisning, at retsudvalgets medlemmer kan skelne mellem seriøse bemærkninger til loven funderet i reelle erfaringer med loven – og postulater fra enkeltmandsforeninger og netværk............