Uddrag af "Gode Råd" af Jeanette Sørensen med flere

Se evt. også Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Se evt. også Vejledning om samvær

Det juridiske grundlag og de praktiske retningslinjer for kapitlet findes primært i Lov om forældreansvar og Vejledning om samvær.

Fastsættelse af samvær

Det er den, der ikke har barnets bopæl, som kan søge om fast sættelse af samvær. Dog kan en bopælsforælder tage initiativ til et møde om fastsættelse af samvær, ligesom at børn på 10 år og opefter kan. I særlige tilfælde (far/mor er ude af billedet) kan andre med tæt tilknytning til barnet søge et begrænset kontaktsamvær.

Sagsbehandlingstid

Statsforvaltningerne bør ved en sags modtagelse svare inden 15 dage med indkaldelse til et vejledende møde senest 30 dage efter ansøgningens modtagelse. Ved uenighed er to til fire måneders sags behandlings tid ikke usædvanligt. Det sker dog ofte, at parterne lader sig forlige med en foreløbig eller endelig løsning på uenigheden på vejledningsmødet.

Retsstillingen under sagens behandling

Hvis der er fælles forældremyndighed, og bopælen ikke er fastlagt, vil der være en slags retsløs tilstand, hvor regulært samvær er afhængigt af, hvad I som forældre kan blive enige om. Der er ingen mulighed for at få hjælp til at få barnet udleveret, men det er heller ikke forbudt bare at tage barnet, under forudsætning af at den anden forældremyndighedsindehaver ikke er til stede til at modsætte sig. Principielt ville man også kunne opnå at få adressen på den måde, da barnet skal registreres, hvor det opholder sig mest. Det er dog et skråplan af dimensioner – både at ’nappe’ barnet og at tilbageholde det! Et
argument til at få stats forvaltningen til hurtigst muligt at fastsætte midlertidigt samvær er, at henvise til, at noget sådant kunne blive konsekvensen, hvis der ikke blev truffet en hurtig afgørelse. Risikoen er dog, at statsforvaltningen fastsætter bopælen og ikke (kun) samværet.

Hvis der ikke er fælles forældremyndighed, er der ingen ret til samvær, med mindre der er fastsat samvær, og samvær er dermed afhængig af bopælsforælders velvilje. Det samme gælder hvis bopælen er fastlagt, men ikke samværet.

En samværsresolution (fastsat eller aftalt efter gældende regler) er gyldig, indtil der udfærdiges en ny, eller (sjældent) til resolutionen suspenderes. Når en resolution/aftale er på plads, er der ikke ret til andet eller mere samvær/ferie (der er dog ret til deltagelse i f.eks. sociale sammenhænge/møder i institutioner/skole og lignende) Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på at få det hele med. En samværs aftale kan ændres ved at sende en anmodning til statsforvaltningen, hvis det vurderes at være til barnets bedste. En anmodning kan afvises, hvis der vurderes ikke at være væsentligt nye oplysninger i
sagen.

Resolution eller aftale

Et samvær kan være fastsat i en resolution udfærdiget af statsforvaltningen eller i retten. En privat aftale mellem forældrene, der angiver, at ”aftalen kan tjene som grundlag for tvangs fuldbyrdelse i fogedretten i henhold til retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3” er gyldig i samme omfang som en resolution. Ligeledes er aftaler indgået foran myndighederne gyldige, f.eks. i forbindelse med rådgivning, hvor den børnes agkyndige skriver en aftale ned. Mundtlige aftaler eller privat indgåede aftaler uden retsplejelovens tilføjelse eller kan ikke gennemføres med fogedrettens hjælp.

Midlertidig afgørelse

Forældreansvarsloven giver adgang til at træffe midlertidige afgørelser om samvær. Formålet er hurtigt at kunne afbryde samvær eller hurtigt at kunne sikre kontakten under en sags behandling. Bestemmelsen giver adgang til at træffe afgørelser uden om de almindelige regler for sagsbehandling, f.eks. efter en indberetning fra en kommune, efter et enkelt møde i statsforvaltningen eller på grundlag af et brev, eventuelt efter en kort høring.

Vi oplever desværre, at statsforvaltningerne er ret tilbageholdende med at fastsætte midlertidigt samvær, også selv om der kun er svage argumenter mod samværet, og også selvom der ikke er nogen kontakt overhovedet. Der er en stærk tendens til først at ville undersøge tingene nærmere/høre børnene, hvis de er ’store nok’.

Samværsmængde

Der er ikke noget som hedder ’normalt omfang af samvær’, da samvær skal fastsættes med udgangspunkt i det enkelte barns bedste. Der er dog stor individuel forskel på både de enkelte børnesagkyndiges anbefalinger og de enkelte sagsbehandleres afgørelser. Samvær kan fastsættes fra ganske få timer om ugen til 7 dage ud af 14. Den nye lov har forbedret
samværsmulighederne i retning af mere samvær generelt. I hvert fald forliges der en del deleordninger. Det ser også ud til, at vejledningerne om samvær til små børn følges et stykke hen ad vejen. Hvis der er større uenigheder om omfanget af samværet for børn fra ca. 7-årsalderen, vil udfaldet ofte være afhængigt af, hvad børnene selv udtrykker.

Andre samværsvilkår

Der er mulighed for at fastsætte anden form for kontakt såsom brev, telefon, mail, MSN og lignende. Det ses dog sjældent, da det er vanskeligt at gennemføre mod bopælsforælderens vilje. Og det gives normalt heller ikke, hvis der er jævnligt samvær.

Statsforvaltningerne har også mulighed for at sætte restriktioner for samværet. Det ses dog sjældent. Det kan være at man ikke må føre bil med barnet som passager, at en eller flere bestemte personer ikke må være til stede under samværet, at man ikke må tage i svømmehal, motorcykelklub eller andet, at man skal forevise bevis på indtagelse af antabus før samvær (den er lidt mere almindelig) eller lignende.

Under samværsvilkår hører også bestemmelser om at hente og bringe barnet. Her er udgangspunktet, at forældrene hver især henter hos den anden, men andre faktorer som økonomiske forskelle mellem forældrene eller praktiske forhold kan gøre sig gældende. En forælder, der vælger at flytte (langt) væk fra barnets oprindelige miljø, kan i princippet pålægges hele eller den overvejende del af ansvaret for transporten - praktisk såvel som økonomisk.

Hvis en samværsforælder har økonomiske problemer findes der mulighed for at søge støtte til samvær jf. Lov om aktiv socialpolitik § 83. Støtten kan gælde både transport og selve samværets afholdelse. Bopælsforældre kan få støtte til afholdelse af transportudgifter.

Rejser til udlandet

Ved fælles forældremyndighed kræves der ikke samtykke ved rejser til udlandet. Ethvert tiltag som bringer spørgsmålet om forældremyndighed i spil bevirker dog, at der så skal samtykke til eller en afgørelse fra statsforvaltningen for at rejse til udlandet.

Uden forældremyndighed kan samvær udøves i hele Norden. Rejser til andre lande kræver samtykke eller afgørelse fra statsforvaltningen. Der kan opstå et problem, hvis samværsforælderen har fået fastsat retten til samvær i udlandet men ikke kan få udleveret barnets pas. I et sådant tilfælde kan der foretages umiddelbar fogedforretning, ved at fogeden kører ud til bopæls forælderen under ledsagelse af politi. Hvis det ikke giver resultat, vil kommunen på grundlag af samværsresolutionen kunne udstede et nød pas.

Bemærk at det principielt ikke er nødvendigt med pas for at rejse til Schengen-lande, men der kan stadigvæk kræves forevisning af gyldig legitimation, efter at man er rejst ind i et Schengen-land. Det betyder, at statsborgere i et Schengen-land skal kunne bevise deres statsborgerskab, hvilket i forhold til danske statsborgere indebærer forevisning af pas.

Rejser uden samtykke, hvor dette er nødvendigt, betragtes som en børnebortførsel.

Anbefalinger

Ved lidt komplicerede sager, hvor alle sagens dokumenter ikke foreligger, kan det være en god ide at søge om aktindsigt.

Du skal være opmærksom på, at børnesagkyndig rådgivning og konfl iktmægling udskyder afgørelsen i en sag. Hvis det vurderes nødvendigt, kan du f.eks. meddele statsforvaltningen, at du meget gerne deltager i børnesagkyndig rådgivning/konfl ikt mægling, men af hensyn til barnet, ønsker sagen afgjort midlertidigt, indtil rådgivningen/mæglingen er gennemført og en endelig afgørelse kan træffes.

Det kan anbefales at anmode om mest muligt samvær, dvs. en deleordning (7-7, 14-14 eller andet) og halvdelen af al ferie. Det forudsætter dog selvfølgelig, at du mener, at det anmodede er til barnets bedste. Der må aldrig anmodes om samvær, som ikke, eller måske ikke kan gennemføres. Barnet skal vide, hvad det kan regne med. De væsentligste argumenter
for mest muligt samvær er barnets udtrykkelige ønske, barnets stærke tilknytning til dig og din familie, vigtige oplevelser (f.eks. fritidsinteresse), ansvarsområder (f.eks. lektielæsning) m.m. som vil brydes uden den hyppige kontakt, evt. tilknytning til et barndomshjem/ miljø fra før skilsmissen osv.

I forhold til små børn kan der argumenteres med det lille barns behov for hyppig kontakt og risici for barnet ved for lang adskillelse fra en nær voksen. Omfattende samvær med mindre børn, kan i øvrigt fastsættes i kortere perioder, f.eks. 4-4, eller 4-2. Vær fremsynet, det kan være en god ide at indtænke en optrapningsordning. Ordningen kan f.eks. give én form for samvær den første måned, så et øget samvær de næste 2-3 måneder, så et øget samvær det næste ½ år, så et øget samvær for det næste år, evt. inkl. ferier… osv. Mellem samværsforøgelserne kan eventuelt bedes om møde i statsforvaltningen med henblik på at evaluere ordningen, indtil en endelig ordning om hverdags- og feriesamvær er på plads.

Aftaler om samvær bør indeholde præcise oplysninger om samværets begyndelse og slutning (lige/ulige uge, fra ugedag til ugedag, klokkeslæt for start og slut). Det gælder også for jul, nytår, sommerferie, efterårsferie, vinterferie, påskeferie, eventuelt andre mindre ferier, eventuelle helligdage for folk med anden etnisk herkomst, eventuelle aftaler om forældres og børns fødselsdage osv. En forælder vælger sommerferien først i ulige år, den anden i ulige år. De valgte ugers sommerferie sendes skriftligt til den anden forælder og eventuelt statsforvaltningen til orientering inden f.eks. 1. marts. Overskrides datoen overgår
valgretten til den af forældrene, som derefter først skriftligt melder sin ferie.

Nogle synes, det er rart at have et samvær fordelt over to uger, f.eks. weekenden den ene uge og en hver dag i modsatte uge. På den måde går der ikke så længe mellem samværene. Andre fortrækker at have dagene samlet - det kan f.eks. være en fordel i forhold til at nå at ’falde til ro’ sammen. Overvej selv mulighederne, herunder hvilke dage der er ideelle skiftedage. I deleordninger kan det være rart enten at starte eller slutte samværet med en weekend, således at skiftet er enten fredag eller mandag.

Børn synes sædvanligvis, at det er dejligt når mor og far kan ses. Derfor kan det være en god ide at skifte i hjemmene. Hvis stemningen er anstrengt, er det imidlertid en dårlig ide. Hvis skiftedagene er i hver dagene, er institution/skole et oplagt sted at skifte, også fordi begge forældre på den måde fortsat har en nær kontakt til pædagoger/lærere.

Hvis skiftet er i weekender/ferie, er det en mulighed at skifte hos fælles bekendte, som er gavnlige for situationen, eller på offentlige steder. Husk i den forbindelse at en dårlig stemning rammer barnet mest af alle, og at I derfor har et ansvar for at gøre skiftene så gode som mulige.

Ændring af samvær

Begge forældre kan til enhver tid søge om at få samværet ændret. Det er statsforvaltningen, der træffer afgørelse i den slags sager, men statsforvaltningen foretager kun ændringer, hvis der er tale om væsentlige ændrede forhold, og hvis ændringen er bedst for barnet. Statsforvaltningen skal som hovedregel ikke tage stilling til enkeltstående ønsker om ændring i samværet, eksempelvis hvor der ønskes en dag ekstra samvær på grund af farmors fødselsdag. Kan I ikke blive enige om sådanne ændringer, skal I følge den aftale, der er fastlagt for samværet.

Man kan klage til Familiestyrelsen over statsforvaltningens afgørelse. Derimod kan man ikke gå til domstolene med sagen.