Samlivsbrud

Samlivsbrud – fokus på børnene

Uddrag af "Gode Råd" 2009 af Jeanette Sørensen med flere

Der er altid krise i familien op til et samlivsbrud, og børnene opfatter meget hurtigt, at der er noget galt. Når situationen går op for børnene, føler nogle, at deres verden bryder sammen. Men det er forældrene, der har ansvaret for samlivsbruddet, og det er derfor vigtigt, at de begge påtager sig dette ansvar ved at bidrage til, at alle familiens medlemmer oplever, at bruddet bliver så godt som muligt.

I skal huske, at et samlivsbrud er de voksnes løsning på deres problemer! I må tage så meget hensyn til børnene som over hovedet muligt.

Snak eventuelt med andre om problemerne, men hold ikke op med at snakke med hinanden.Og pas på de skjulte aktører! Det kan være vanskeligt at tænke fornuftigt og bevare det store overblik, hvis vreden og de sårede følelser fylder for meget. De fleste er egnede til at lytte, men der kan være risiko for, at nære venner og familiemedlemmer snakker dig efter munden, hvilket kan medvirke til at skabe større kløfter mellem dig og din (eks)partner. I svære tilfælde kan det ende med, at I helt holder op med at tale sammen, og så er grunden lagt for alvorlige misforståelser.

Vi mener, at det ved et samlivsbrud er forældrene der har pligter og ansvar, og børnene der har rettigheder. En af dine pligter som voksen er at huske på, at du selv på et tidspunkt har valgt at have et forhold til det menneske, som nu også er forælder til jeres barn. Det er derfor også din pligt at skelne mellem dine egne følelser af irritation, vrede, sorg eller skuffelse og barnets følelser og behov for jer begge.

Hvis du f.eks. er vred og mener, at dine følelser også er eller bør være barnets følelser, så bliver barnets situation endnu vanskeligere. Denne overførelse af følelser, som barnet ikke selv har, kan virke som et psykisk overgreb på barnet. Forældre, der har vanskeligt ved at skelne mellem egne og barnets følelser, risikerer at barnet senere tager afstand fra dem, når det går op for barnet, at forælderen forsøgte at give barnet et negativt billede af den anden forælder, som viste sig ikke at svare til barnets egen opfattelse. Barnet risikerer også senere i livet at mangle evnerne til at skabe sociale kontakter og kan f.eks. få svært ved selv at etablere en familie.

Hvis du henvender dig til os, vil du opleve, at rådgiveren viser og ønsker respekt for den part, der ikke er til stede. Det kan godt være, at du vil føle det som om, at du skal forsvare nogle af dine meninger og holdninger til din tidligere partner. Men det er ikke, fordi vi ikke hører hvad du siger, men fordi vi ved, at der er mindst to sider af alle sager. Derfor afholder vi os fra at tage parti. Vores udgangs punkt er børnene.

Det, der har størst indflydelse på, hvordan et barn påvirkes af et samlivsbrud, er forældrenes evne til at bevare forældreskabet, dvs. at barnet ikke mister en forælder, selv om forældrene ikke længere bor sammen. Det er ikke samlivsbruddet i sig selv, men måden hvorpå dette forløber, der er afgørende for, hvordan barnet klarer skærene.

De børn, der får dybe ar på sjælen efter et samlivsbrud, er oftest dem, hvis forældre er ude i intense indbyrdes konflikter, eller dem som mister kontakten eller kun får meget begrænset kontakt til den ene forælder.

Det bedste man kan gøre, for at barnet kommer godt igennem et samlivsbrud, er at tage udgangspunkt i, at et barn har ret til både en mor og en far.

Inddrag skolen eller daginstitutionen

Lærerne og/eller pædagogerne har en vigtig rolle, når I skal skilles. Det er derfor vigtigt, at de på et tidligt tidspunkt får en fælles orientering om, hvad der er ved at ske i hjemmet. Undgå at appellere til deres mening om eventuelle konflikter.

Fortæl børnene, hvad der sker

Børn fornemmer og forstår mere, end vi voksne tror. I bør så tidligt som muligt give dem besked om, hvad der kommer til at ske i fremtiden. I skal ikke tro, at I beskytter dem ved ikke at fortælle dem noget, derved opnår I kun, at de kommer til at føle sig utrygge – dette gælder også for små børn.

Det er vigtigt at forklare barnet om bruddet og at understrege, at det ikke er barnets skyld, at I vælger at gå hver til sit.

Vær naturlige. Det er legalt at vise følelser! Men vis dem uden at barnet kommer til at føle, at det skal tage ansvar for, hvad I føler!

Det er vigtigt at bruge et sprog og nogle sammenligninger, som barnet kender fra dets egen verden, f.eks.: ”mor og far kan ikke bo sammen, fordi vi ikke længere kan enes og ikke længere vil gå og skændes om alting”.

Det kan være, at barnet reagerer meget kraftigt når det skal skifte fra den ene til den anden forælder. Her kan det nogle gange gøre situationen lidt lettere, hvis I begge (gerne sammen) snakker med barnet om:

  • at det nok skal komme til at gå bedre
  • at I godt kan forstå, hvis barnet er ked af det
  • at I begge gerne vil snakke, hvis barnet selv vil osv.

Formålet med dette er at forsikre barnet om, at selv om det kan være svært her og nu, skal far og mor nok være der til at trøste og hjælpe.

Det mest gavnlige for barnet er, at begge forældre påtager sig ansvaret for, at det er gået, som det er. Uanset hvor sort/hvidt I ser på hinanden efter bruddet, behøver børnene jo ikke gøre det samme.

Alle de anstrengelser I gør for at bevare og værne om den kærlighed, som barnet føler for jer begge, vil komme jer til gode.

Relationer til andre familiemedlemmer

Begge forældre har et ansvar for, at børnene kan bibeholde kontakten til den øvrige familie. For børnene er det ofte et smerte fuldt brud, hvis bedsteforældre eller andre familiemedlemmer forsvinder ud af børnenes liv som følge af samlivs bruddet.

Hente- og bringesituationen

Børn kan være utroligt gode til at ’læse’ voksne. Hvis I som forældre har store problemer med at mødes, kan I hente og bringe via institution, skole eller lignende i stedet. Derved undgår I at stille barnet i den meget ubehagelig situation, hvis I ’falder i’ og begynder at diskutere uenigheder, selv om I måske på forhånd havde lovet jer selv og hinanden at undgå dette.

Hvis I henter og bringer hos hinanden, vil det optimale for barnet være, at I også kan tale lidt sammen. Det er samtidig en god mulighed for at fortælle hinanden, hvad barnet har oplevet, at opmuntre barnet mens I begge er til stede osv.

Hvis I ikke kan mødes uden at skændes, kan I ind drage familiemedlemmer eller venner, som begge forældre er trygge ved, så situationen bliver så lidt anspændt som muligt set med barnets øjne.

Brug ikke børnene som fortrolige

Ved et samlivsbrud kan børn og voksne blive så ’tætte’, at børnene ikke får mulighed for at være børn. De kan blive tildelt rollen som en voksen, der formodes at kunne forstå alt, på trods af at de voksne måske ikke selv kan forstå, hvordan det er kommet så vidt. Børn kan godt forstå, at mor og far ikke har det godt sammen og er uvenner, men de skal ikke pålægges nogen rolle i dette.

Hvis I ikke taler sammen

Nogle forældre bliver så sure på hinanden, at de ikke taler sammen, selv når barnet er til stede. Men i disse situationer skal man være opmærksom på, at det sætter barnet i en højst ubehagelig situation, hvis det bruges som sende bud, og ofte tror barnet, at det har gjort noget forkert, hvis en af jer bliver indelukket eller vred.

Undgå at skændes, mens børnene hører det

En samlivsbrud er en afgørelse mellem to forældre, og børnene skal ikke konfronteres med forældrenes skænderier, hvor der i vrede kan blive sagt uover lagte ubehageligheder. Så prøv at bevare roen og overblikket på trods af jeres forskellige meninger.

Tal ikke nedsættende om hinanden, og slet ikke mens børnene hører det

Da det påvirker barnet kraftigt at høre på, at en forælder bliver omtalt negativt, er det vigtigt, så vidt muligt, kun at tale neutralt eller positivt om hinanden.

Jeres børn ser jer som ’mine forældre’. Hvis de hører, at I taler ned sættende om hinanden, havner de nemt i en loyalitetskonfl ikt, hvor de kan miste deres egen dømmekraft.

Bopæl og samvær

De helt store spørgsmål handler oftest om, hvor børnene skal have adresse, og hvor meget de skal bo hos den anden forælder.

Når børnene er store, vil det være fornuftigt at høre deres mening om, hvordan de helst ser fremtiden arrangeret. De fleste børn forventer at have to nærværende forældre, og samtidig ønsker de ikke at såre dem. Hvis børnene presses til at vælge mellem forældrene, kan det resultere i stor skyldfølelse over for den fravalgte forælder. Ofte vil børnene også vælge ud fra nogle andre kriterier, end hvad de voksne forventer. De kan f.eks. vælge den forælder, som de synes samlivs bruddet er mest synd for. Derfor er det vigtigt, at I som de voksne træffer de endelige beslutninger.

Mange oplever at aftalerne om samvær med børnene først og fremmest handler om forældrenes rettigheder og muligheder for at planlægge og administrere den daglige tilværelse. Men set fra børnenes synsvinkel handler aftalerne om samvær om børnenes mulighed for at fastholde tilknytningen til begge forældre, selv om de ikke længere er sammen med dem hver dag. I bør derfor bakke op om jeres børns ret til omsorg fra begge forældre.

Samtidig skal man som forælder til større børn huske på og respektere, at barnet har andre prioriteter. – Venner, fester og idræt er vigtige elementer for de større børn, og enten må I som forældre sørge for, at disse ting kan tilgodeses, når barnet er hos jer hver især, eller også må I være indstillet på af og til at give køb på tiden med børnene.

Selvom ægteskabet ophører, fortsætter forældreskabet. Også en forælder uden del i forældremyndigheden har et medansvar for barnets opvækst. Derfor har man som forælder moralsk det samme ansvar, de samme pligter og rettigheder efter samlivets ophør, som man havde tidligere – uanset eventuelle juridiske afgørelser.

Sørg for at komme til at bo tæt på hinanden. Vær af og til sammen som forældre for jeres børns skyld, f.eks. til fælles skole- og fritids arrangementer eller lignende. For børnene er det ideelt.

Overhold aftaler

Ændrede aftaler, brudte aftaler eller aflysninger i sidste øjeblik skaber utryghed for børnene og irritation hos den anden forælder. Husk derfor at melde ud i god tid. For jo mere anspændt forholdet er mellem forældrene, jo mere anspændt bliver børnene, eftersom de reagerer meget kraftigt på de skjulte signaler, som forældrene udsender. Og det stiller
børnene i en uhensigts mæssig situation, hvis de føler, at de er nødt til at tage parti for den ene forælder, selv om de ikke deler denne forælders mening om den anden.

Det er vigtigt ikke at svigte barnet og at overholde de aftaler, som laves omkring samværet. Derved skabes tillid og barnet får den bedste mulighed for at vænne sig til den nye situation. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at barnet får den bedste opvækst, når det har jævnlig og stabil kontakt til både mor og far og begge deres familier.

Hjælp udefra

Hvis det ikke umiddelbart er muligt at tale jer til rette om tingene, eller hvis det ligefrem går i hårknude, kan I kontakte familiestyrelsen (www.familiestyrelsen.dk) eller statsforvaltningen (www.statsforvaltning.dk) for at høre nærmere om mulig hederne for f.eks. parterapi, konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning. I er også velkomne til, at henvende jer sammen til Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre.

Yderligere information

Det kan være en god ide at læse forskelligt litteratur om børn og voksne i skilsmissesituationer og om konflikthåndtering og empatisk kommunikation.

.......

Børn ved, at de har noget af både far og af mor i sig selv, så hvis du kritiserer den anden forælder, kritiserer du også barnet!

Undgå:

  • Etiketter (Jeg er…, du er…, de er…)
  • Bebrejdelser (Det er din skyld…)
  • Fornægtelser af eget ansvar (Jeg kunne ikke…, jeg burde…)
  • Krav/trusler (Hvis ikke… så…)
  • Domme/entydige størrelser (altid/aldrig, rigtig/forkert, god/dårlig…)

Undgå at hævne via barnet

Som voksen må man gøre sig klart, hvad der er egne behov, og hvad der er barnets behov. Hvis man føler sig krænket, kan det ske, at man vil hævne sig. Nogle bruger desværre barnet i kampen for at ’vinde’ over den anden. Det er dog vigtigt at holde sig fri af sådanne motiver, da I alle bliver tabere i det spil.

Forskellige regler

Børns omstillingsevne er betydeligt større end voksnes, og de lever derfor sædvanligvis uden problemer ’i to verdener’.

Ofte er det tilfældet, at forældrene har forskellige holdninger til f.eks. spisevaner, pligter, sengetider m.m. Du er nødt til at accep tere, at der er forhold, der vedrører din tidligere samlever, som du ikke har kontrol over, hvor gerne du end ville, og hvor ufornuftig du end mener, at den anden bærer sig ad.

Pres ikke børnene til at fortælle om forholdene hos den anden forælder. Men giv plads til at barnet frit kan tale om sine to hjem, uden at føle sig i forhør, og uden at været bekymret for, hvordan du vil reagere på det, barnet fortæller.

 

 
 

Dilemmaer – og hvordan du håndterer dem!

Af Jens Boris Larsen  Fra medlemsbladet "Forældreansvar" nr 1 2009

 
Det moderne liv er fyldt med valg. Det er en af gaverne med det moderne liv. Vi kan i højere grad end tidligere vægte, hvordan
vi ønsker at leve, med større grad af frihed, end tidligere generationerhar kendt. Men af og til er det som om, det godt kan
blive lidt for meget af det gode, fx når vi står i et dilemma. Her skal vi vælge mellem flere muligheder, og vi bruger betegnelsen
dilemma for situationen, når vi synes, at valget er svært. Dilemmaer i forbindelse med samlivsbrud kan fx være beslutninger
om at blive sammen eller blive skilt, hvor børnene skal bo, hvilken skole de skal gå i, hvordan nye partnere introduceres
i børnenes liv, eller hvordan man er den bedst mulige far, når man oplever, at ekskonen er utilfreds eller ikke vil samarbejde,
uanset hvad man gør. Det kan være svært at vælge, hvad man skal gøre i sådanne situationer. Men det er vigtigt af hensyn til
vores børns, tidligere ægtefælles, vores egen og vores nye familierstrivsel, at vi stræber efter at gøre det så godt vi kan.
I daglig tale er dilemmaer det samme som vanskelige valgsituationer.
 
Vi skal træffe et valg, men vi kan enten ikke vælge eller overskue mulighederne og konsekvenserne af det vi vælger. Vi
kan synes det er et dilemma, hvor børnene skal bo, men det er egentlig ikke et dilemma, mere en vanskelig beslutning. Det
kan være svært at finde ”den rigtige løsning”, men det kan principielt set lade sig gøre.Dette er ikke tilfældet i dilemmaer i klassisk forstand. Valgsituationerne kan også her være svære. Men disse dilemmaer er kendetegnet ved, at man ikke kan finde en løsning på dem.
 
Uanset hvilken løsning vi måtte vælge, opstår der problemer, som følge af de valg, vi træffer. Forskellen mellem vanskelige valgsituationer, som vi i daglig tale omtaler som dilemmaer, og så dilemmaer i klassisk forstand,er vigtig at være opmærksom på. Man kan således ikke finde ”den rigtige løsning” på klassiske dilemmaer – de kankun håndteres. I stedet kan man søge ”den bedst mulige” eller ”mindst ringe” løsning, og man skal således være indstillet på at håndtere de problemer, der opstår, hen ad vejen. Dette kan føre til nye dilemmaer, som så heller ikke kan løses, men som så også skal håndteres. Og så videre.
Da det er af afgørende betydning for både vores egen, vores eks-partners og vores fælles børns trivsel, at vi håndterer dilemmaer bedst muligt, er her fem ting, du kan gøre, hvis dustår med et dilemma:
 
1. Få hjælp
Hvis du står i en situation, der er svær at overskue, er det godt at få hjælp til at skabe klarhed over situationen. At få hjælp fra andre øger vores egne personlige ressourcer. Vi får det nemmere med at håndtere vanskelige følelser og øget modstandskraft – og det bliver alt andet lige lettere at finde vejen frem og se positivt på fremtiden. Foreningen Fars rådgivere kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke handlemuligheder du har og hjælpe dig til at få mere fast grund under fødderne. Det
giver dig mulighed for at træffe dine egne beslutninger på et mere oplyst grundlag. Du kan også med fordel søge støtte i din
omgangskreds, især med henblik på at få den nødvendige følelsesmæssige støtte.
I særligt vanskelige situationer kan professionel hjælp være løsningen, især når den følelsesmæssige belastning er stor og
længerevarende, og situationen er særligt uoverskuelig.
 
2. Hav realistiske forventninger
Hvis du ”blot” står i en vanskelig valgsituation, kan du forvente, at du enten ved egen indsats eller med hjælp fra andre kan få
så meget klarhed over situationen, at du kan vælge den løsning, som du mener, er den rigtige. Men hvis dilemmaet er af den klassiske slags, findes der ikke noget du kan gøre, som løser problemet. Der vil ved denne type dilemmaer altid opstå nye problemer. Her er det afgørende, at du har realistiske forventninger til det du kan gøre. Dilemmaer af denne type kan fx handle om, i hvilken grad man som far skal holde på sine rettigheder, hvis Mor er imod, at man bruger dem. Hvis man gør det for at være en god far for sine børn, kan moderens modvilje skabe en konflikt for børnene. Hvis man ikke gør brug af dem, er man måske ikke den far, de har brug for. Du kan med rimelighed forvente, at det er muligt at finde ”den rigtige løsning”, hvor du skal vælge mellem A eller B. Men du gør det sværere for dig selv, hvis du også forventer det i de klassiske dilemmaer.
 
3. Gør dit bedste – og vælg enten den bedste eller mindst ringe løsning
Hvis du har realistiske forventninger i situationer præget af klassiske dilemmaer, og du ikke længere forventer at finde ”den rigtige løsning”, kan du opnå mere ro og handlekraft til at vælge den løsning, som du mener, når alt kommer til alt, er
bedst for dine børn, din ekskone, dig selv og jeres nye familier på både kort og langt sigt. At acceptere at det er ok, at du gør dit bedste, også selvom det måske ikke løser problemerne, vil opleves som en lettelse. Det vil også give dig mere energi og klarhed, og fordi dit fokus er skiftet, vil du formentlig kunne opdage muligheder, du ellers ikke ville have fået øje på.
 
4. Stræb hele tiden efter at gøre det bedre
Accepten af situationens vanskeligheder og accepten af dig selv er et vigtigt skridt på vejen til at nå ind til den relativt dybere
fred i orkanens øje. Men accepten bør suppleres med et ønske om altid at yde dit bedste. Vi kan altid blive bedre til at samarbejde, bedre til at kommunikere, bedre til at forstå os selv og hinandens følelser, bedre til at tilgive, bedre til at anerkende hinandens bidrag osv.
Kombinationen af at acceptere vanskelige situationer og at stræbe efter at gøre det bedre, vil over tid medføre, at du får
flere personlige ressourcer, oplever større ro i stressende situationer, kan tilgive din tidligere partner og blive en endnu bedre
forælder for jeres børn.
 
5. Bliv aktiv i Foreningen Far
Hvis du har særlige evner til at tackle problemer i skilsmissesituationer, krydret med lidt juridisk tæft, så overvej, om du kan afse lidt tid til at bruge disse evner til at hjælpe fædre og mødre i sådanne situationer ved at blive aktiv.
 
Jens Boris Larsen er psykolog.