Kan jeg få nedsat børnebidraget?
Af Henrik Thomsen & Claes Ludvigsen
Fra medlemsbladet "Forældreansvar" nr. 2 2009
Se evt. også Satser for børnebidrag 2010
Se evt. også Lov om børnetilskud og forskudsvis betaling af børnebidrag
Kan jeg få nedsat børnebidraget? Det er et spørgsmål vi møder i rådgivningen. Mange samværsforældre bidrager i høj grad til
barnets forsørgelse med blandt andet tøj, mad og et børneværelse i boligen. Og alligevel skal de betale børnebidrag eller
forhøjet børnebidrag.
Flere oplever børnebidraget som en ekstraskat på skilsmissefædre. Det opkræves af kommunerne og sendes videre til moderen, også uanset om far fx i flere måneder har forsørget børnene, mens mor var bortrejst eller på sygehus.
Ligeledes opleves børnebidraget som aldeles urimeligt, når der er etableret en 7/7 deleordning, hvor barnet er lige meget hos
begge forældre. Enkelte, der tjener godt, peger på, at muligheden for forhøjelse af børnebidraget fungerer som en ekstra
topskat, der fjerner tilskyndelsen til at arbejde mere og til at søge bedre lønnede jobs.
Vigtigst er det nok, synes vi, at mange børn ikke får lige adgang til begge forældre, når de økonomiske ressourcer til børnene
skævdeles ud fra gammel praksis, om at mor næsten altid er bedst.
De gældende regler findes i en vejledning lavet af Familiestyrelsen den 13. januar 2009. Vejledningen er ikke let forståelig.
Efter vores opfattelse fordi formuleringerne stadig tager udgangspunkt i gamle familiemønstre og praksis fra tidligere lovgivning. Vejledningen skelner mellem samværsforældre, der har forældremyndighed, og samværsforældre, der ikke har forældremyndighed.
Ingen forældremyndighed = ingen fritagelse for børnebidrag
Hvis samværsforælderen ikke har forældremyndighed, så er det, som hidtil, næsten umuligt at slippe for børnebidraget. Vejledningen siger dog: ”Når der er eneforældremyndighed, vil der således som udgangspunkt være grundlag for at fastsætte
bidrag, selvom barnet opholder sig omkring halvdelen af tiden hos begge forældre. Opholder barnet sig omkring halvdelen af
tiden hos begge forældre, kan det dog efter en konkret skønsmæssig vurdering få betydning for bidragets størrelse, fordi
bidragsbetaleren kan anses for delvist at opfylde sin forsørgelsespligt gennem barnets ophold hos bidragsbetaleren. Bidraget
bør dog ikke fastsættes lavere end normalbidraget.”
Vi læser det sådan, at samværsforældreren måske kan slippe for forhøjet børnebidrag, hvis der er en deleordning.
Fælles forældremyndighed = mulighed for bortfald eller nedsættelse
Hvis der er fælles forældremyndighed, har samværsforælderen mulighed for af få nedsat børnebidraget. Nedsættelsen kommer imidlertid ikke automatisk. Der skal søges om nedsættelse, og der kræves dokumentation.
Der lægges, ifølge vejledningen, vægt på:
- Hvor barnet opholder sig, i praksis og ifølge aftale eller samværsafgørelse
- Betaling af udgifter til daginstitution, skolegang og fritidsaktiviteter ”og lignende”.
- Betaling for tøj, mobiltelefon, lommepenge ”og lignende”.
- Bopælsforælderens modtagelse af børnetilskud og børnefamilieydelse til barnet.
- Betaling til rejser og ”større ting, der har karakter af gaver”. Dette har dog ”mindre betydning, men kan indgå i den samlede vurdering”, ifølge vejledningen.
Alt i alt betyder den enkelte sagsbehandler rigtigt meget for om børnebidraget kan nedsættes eller bortfalde. Sagsbehandlerens skøn styrkes blandt andet af følgende bemærkninger:
- ”Der er som udgangspunkt ikke tale om, at hver forælders forsørgelsesudgifter skal sammenholdes, men at der skal
- foretages en konkret vurdering…”
- Forældrenes øvrige økonomiske forhold lægges der normalt ikke afgørende vægt på.
Overvej konsekvenserne
Inden en samværsforælder starter en sag om børnebidrag, er det normalt fornuftigt at tale med bopælsforælderen. Måske
kan man blive enige om udgiftsfordeling og om bortfald eller nedsættelse af børnebidraget, og så i fællesskab søge statsforvaltningen om denne tilpasning.
Man bør også overveje konsekvenserne for barnet. Nogle bopælsforældre tager barnet som gidsel, og vi oplever desværre,
at bopælsforældre stadig kan konflikte sig til at få sin vilje.
Alt i alt opfordrer vi til at man søger, så statsforvaltningerne og politikerne bliver opmærksomme på den skæve fordeling af offentlige tilskud og børnebidrag mellem bopælsforældre og samværsforældre. Uenighed om børnebidrag kan også være lettere at løse, når der er en tredje part til stede.
Politisk spørgsmål
Efter vores opfattelse har Familiestyrelsen og ministerierne forsømt at leve op til det sidste afsnit i den politiske aftale (om en
ny forældreansvarslov) fra slutningen af 2006. Her skriver alle de politiske partier:
”Aftalepartierne har endeligt drøftet, om der som led i den øgede mulighed for fælles forældremyndighed, der følger af
forældreansvarsloven, kunne være andre problemstillinger i forhold til delte familiers økonomi, der knytter sig hertil. Partierne
har ikke taget stilling hertil, men finder det hensigtsmæssigt, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender får udarbejdet en oversigt over den eksisterende viden om de faktiske forhold i delte familier.”
Men vi savner oversigter og statistikker fra myndighederne - også på dette område.
Vi mener
I Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre har vi flere gange spillet ud med forslag til en ændring af den delte families
økonomi. Børnefamilieydelsen (og udgifterne til pasning og skole) bør deles mellem forældrene, mener vi. Vi foreslår også,
at børnebidraget bortfalder for forældre, der regelmæssigt ser børnene. Det er således den forælder barnet opholder sig hos,
der skal forsørge barnet.
|
Børnetilskud gives af det offentlige til enlige forældre, der ifølge folkeregistret Børnefamilieydelsen der tidligere kaldtes børnechecken, betales normalt af det offentlige Børnebidrag betales af den forælder, der ikke har barnet boende, oftest faderen, |
