Barsel

Foreningens henvendelse den 13. april 2010

Til

Justitsminister Lars Barfoed og Beskæftigelsesminister Inger Støjberg

Christiansborg
DK-1240 København K

Kopi til: Retsudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Indenrigs- og Sundhedsministeren

Kære Lars Barfoed og Inger Støjberg

I Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre har vi med interesse læst svaret på spørgsmål 191/192 i Arbejdsmarkedsudvalget, som blev stillet af MF Anne Marie Geisler Andersen 18. januar 2010. I spørgsmålet bedes ministeren redegøre for reglerne om lønnet forældreorlov, herunder faderens retsstilling, i situationer, hvor et forældrepar har fælles forældremyndighed, og faderen som offentlig ansat har ret til 6 ugers lønnet forældreorlov i henhold 6+6+6-modellen, men hvor moderen ikke vil afgive dele af sin orlov til faderen", jf. AMU, Alm. del spgm. 191/192.

Spørgsmålet er interessant for en meget bred gruppe af mennesker langt ud over vores medlemskreds, for hvis fædre ingen reel ret har i lovgivningen til forældreorlov, så undermineres både den 2 år gamle aftale i de offentlige overenskomster OK08 om øremærket fædre barsel og grundlaget for at nå mål nr. 2 i Ligestillingsministerens 15 indsatsområder for 2009, som sætter fokus på, at ”Flere fædre tager barselsorlov”. Det er noget af et politisk paradoks her i år 2010.

Det var derfor med interesse, at vi læste de to svar, som Geisler Andersen fik på sine spørgsmål. Første og fremmest undrer vi os over, at barselsaftalen på det kommunale område, som tidligere Frederiksberg borgmester Mads Lebech og daværende formand for KL's Løn- og Personaleudvalg forhandlede hjem med KTO i slutningen af januar 2008, ikke er omtalt i ministerens svar.

Svarene viser med al tydelighed, mener vi, at lovgivningen trænger til en tværgående og koordineret revision med fokus på barnets perspektiv, som vi også tidligere har påpeget og gjort opmærksom på, jf. vores tidligere henvendelser. Vi undrer os over, at barselsbekendtgørelsen som citeres i svar på spørgsmål nr. 191 ikke er blevet revideret i forbindelse med Forældreansvarslovens implementering i oktober 2007 og ikke mindst efter overenskomstforhandlingerne fra 2008, hvor 6+6+6-modellen med øremærket fædre barsel opstod i den offentlige sektor. Arbejdsmarkeds parter må undre sig, og især arbejdsgivere må undre sig over, at de tilsyneladende indbetaler til en barselsudligningsordning, som ikke kan anvende ved uenighed om barsel.

Hvordan forestiller Justitsministeren og Beskæftigelsesministeren sig, at barsel og eller forældreorlov skal kunne afvikles inden for eller i umiddelbart forlængelse af barnets første 14 uger ved uenighed? Og hvordan forestiller beskæftigelsesministeren sig, at faderen ved uenighed om fordelingen af orloven kan gøre brug af mulighederne i ”den fleksible barselsorlov”, når barselsdagpengene skal være udnyttet inden for de første 14 uger efter barnets fødsel eller i umiddelbart forlængelse heraf i forbindelse med en forlænget orlov? Statsforvaltningen og Familiestyrelsen er jo yderst tilbageholdende med at fastsætte samvær med børn i alderen 4-5 måneder og oplyser direkte, ”… det er uden indflydelse på denne stillingtagen [til afgørelser om samvær], at den vil kunne betyde, at samværsforælderen er afskåret fra at afholde barselsorlov m.v.”, jf. Familiestyrelsens svar på vegne af Justitsministeren fra den 6. jan. 2010 til Foreningen far.

Virkeligheden er i dag, at bopælsforælderen (som regel mor) via barselslovgivningen får adgang til at bruge alle barselsdagpengene, hvorved samværsforælderen (som regel far) og dennes arbejdsgiver ikke på et senere tidspunkt kan modtage dagpengerefusion. Personalestyrelsen skriver i svar nr. 192, at retten til løn under barsel er betinget af, at arbejdsgiveren modtager dagpengerefusion. Lønretten forudsætter for såvel en far som en mor, at den pågældende under orloven er dagpengeberettiget efter barselslovgivningens regler. I citatet fra Barselsbekendtgørelsens §8 oplyses det endvidere, at hvis forældrene er uenige om fordelingen af de 32 ugers forældreorlov med ret til barseldagpenge, ydes barseldagpenge først til: 1) Indehaveren af forældremyndigheden, når denne tilkommer den ene af forældrene, og 2) Den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene har fællesforældremyndighed og ikke lever sammen.

Da et lille barn under 14 uger alt andet lige vil tilbringe mest tid sammen med moderen, mister faderen således retten til barselsdagpenge, hvis moderen ikke ønsker at afgive uger til faderen. En klog far vil derfor afstå fra at afholde barsel, såfremt moderen ønsker den fulde barsel. Det gælder også opgivelse af barsel, som ellers var øremærket faderen.

Insisterer den gifte eller ugifte far i det faste parforhold på sin ret til barsel hjemme ved køkkenbordet, kan moderen blot true med at opløse forholdet, hvis hun ikke får den fulde barsel. Hvis moderen i yderste konsekvens vælger at opløse forholdet træder § 8 stk. 2 nemlig fuldt ud i kraft, da såvel Statsforvaltningen som Familiestyrelsen i langt de fleste tilfælde vil gøre moderen til bopælsforældre til et barn under 4-5 måneder, hvorved faderen ved uenighed om barnets samvær alt andet lige vil komme til at se barnet mindre, end hvis han undlader at afholde barsel.

Familiestyrelsens ”Vejledning om samvær” (VEJ nr 9860 af 06/09/2007 Gældende) kan bruges som pejlemærke på, hvad den gifte eller ugifte far i det faste parforhold kan vente, hvis moderen gør alvor af at opløse forholdet. I vejledningen i afsnit ”5.2.4. Samvær med mindre børn”, eksempel 1, fremhæves faderen som ”arbejdsløs”, så denne har mulighed for at være sammen med barnet i dagtimerne. Familiestyrelsen skriver i sin vejledning, at faderen kan forvente samvær med barnet, der er under 4-5 måneder, i et omfang af 3 gange 2-3 timer om ugen.

Så til trods for at den fælles barsel som udgangspunkt er kønsneutral, falder det økonomiske grundlag efter lovens § 21 for at holde barsel væk, hvis den ene part (som barnet opholder sig mest hos) tager al den fælles barselsdagpenge berettigede barsel, hvilket praksis viser sker i dag.

Den manglende revision af lovgivningen rammer således både gifte og ugifte fædre i faste parforhold og samværsforældre til små børn, så de ved uenighed med den som barnet opholder sig mest hos tvinges til at afgive muligheden for at afholde barsel og forældreorlov. Herved tilsidesættes barnets perspektiv i utidssvarende lovgivning og helt igennem unødigt bureaukrati.

Vi betragter ovenstående som tværministerielle problemer, som det er nødvendigt, at flere ministerier samarbejder om at få løst. Vi sender jer vedlagt som bilag 1, fem eksempler på, hvordan foreningen umiddelbart forestiller sig en barselsperiode for et delebarn kan indrettes inden for rammerne af den ”Fleksible barselsorlov”. Det er den slags eksempler, som vi gerne vil have Beskæftigelsesministeren til at lægge ud på sin hjemmeside i samarbejde med Justitsministeren.

Med venlig hilsen

Claes Ludvigsen

Landsformand i Foreningen Far til støtte for børn og forældre

cl[at]foreningenfar[dot]dk

Fædres retsstilling for lønnet forældreorlov tydeliggøres

Folketingsmedlem Anne Marie Geisler Andersen (RV) har nu fået svar på hendes spørgsmål til ministeren i folketingets arbejdsmarkedsudvalg.

Spørgsmålet lød: "Vil ministeren redegøre for reglerne om lønnet forældreorlov, herunder faderens retsstilling, i situationer, hvor et forældrepar har fælles forældremyndighed, og faderen som offentlig ansat har ret til 6 ugers lønnet forældreorlov i henhold 6+6+6-modellen, men hvor moderen ikke vil afgive dele af sin orlov til faderen?"

”Svarene viser med al tydelighed, at lovgivningen trænger til en tværgående og koordineret revision”, siger foreningens fungerende formand Claes Ludvigsen.

”Vi undrer os over, at barselsbekendtgørelsen ikke er blevet revideret i forbindelse med Forældreansvarslovens implementering i oktober 2007 og ikke mindst efter overenskomstforhandlingerne fra 2008, hvor 6+6+6-modellen med øremærket fædre barsel opstod i den offentlige sektor", siger Claes Ludvigsen.

”Hvordan forestiller Beskæftigelsesministeren sig, at en forældreorlov skal kunne afvikles inden for eller i umiddelbart forlængelse af barnets første 14 uger ved uenighed, når Statsforvaltningen og Familiestyrelsen er tilbageholdende med at fastsætte samvær med børn i alderen 4-5 måneder og direkte oplyser, at samværsforældres ønske om at afholde barsel eller forældreorlov vil være uden indflydelse på fastsættelse af omfang af samvær? Virkeligheden er jo, at mor eller bopælsforælderen i dag via barselslovgivningen får adgang til at bruge alle barselsdagpengene, hvorved far eller samværsforælderens arbejdsgiver ikke på et senere tidspunkt kan modtage dagpenge refusion, og dermed afskæres fra at afholde lønnet barsel og eller forældreorlov.”

”Lovgivningen understøtter ganske enkelt ikke de nye overenskomster, som arbejdsmarkedsparter har forhandlet sig frem til de senere år. Og det rammer både gifte og ugifte fædre i parforhold og samværsforældre til små børn, så de ved uenighed med den som barnet opholder sig mest hos tvinges til at afgive muligheden for at afholde barsel og forældreorlov. Herved tilsidesættes barnets perspektiv i utidssvarende lovgivning og bureaukrati.”

Spørgsmål i folketinget om barsels- og forældreorlov for fædre:

Der er nu stillet flere spørgsmål i folketingets arbejdsmarkedsudvalg:

På baggrund af foreningens brev til folketingsmedlem Lone Dybkjær, har hun stillet spørgsmål i folketingets arbejdsmarkedsudvalg.

Brevet indeholder et bilag med forslag til tilføjelser til beskæftigelsesministeriets vejledning.

Også folketingsmedlem Anne Marie Geisler Andersen (RV) har stillet spørgsmål til ministeren i folketingets arbejdsmarkedsudvalg.

Spørgsmålet lyder: "Vil ministeren redegøre for reglerne om lønnet forældreorlov, herunder faderens retsstilling, i situationer, hvor et forældrepar har fælles forældremyndighed, og faderen som offentlig ansat har ret til 6 ugers lønnet forældreorlov i henhold 6+6+6-modellen, men hvor moderen ikke vil afgive dele af sin orlov til faderen?"

"Spørgsmålet er interessant", siger foreningens fungerende formand Claes Ludvigsen. "For hvis fædre ingen reel ret har til forældreorlov, så undermineres den 2 år gamle aftale i de statslige overenskomster vedr. øremærket fædrebarsel."

"Det er også et paradoks", tilføjer han, "at ligestillingsministeriet ønsker mere barselsorlov til fædre, mens statsforvaltninger og familiestyrelsen reelt står i vejen for, at egnede fædre kan få det."

Familiestyrelsens svar på henvendelsen fra december 2009:

http://foreningenfar.dk/system/files/0454_001(1).pdf

Beskæftigelsesministeriets svar på henvendelsen fra december 2009:

http://foreningenfar.dk/system/files/0453_001%20(2)(1).pdf

Foreningens henvendelse fra december 2009:

Henvendelse til justitsminister Brian Mikkelsen

I Foreningen Far til støtte for børn og forældre har vi de sidste tre år fået et stigende antal henvendelser fra fædre, som oplever problemer med at kunne afholde barsel og eller forældreorlov. Vi får både henvendelse fra fædre i familier med og uden delebørn. Og vi har konkrete eksempler, at fædre har ventet tre år på at få barsel / forældreorlov med deres børn, alt i medens mødrene brugte alle barselsdagpengene efter lovens § 21.

Vi oplever, at barnets perspektiv og bedste i disse sager tilsidesættes til trods for, at et af hovedprincipperne bag forældreansvarsloven er, at et barn har ret til to forældre. Så oplever vi, at statsforvaltningerne under Indenrigs- og Socialministeriet er mere end tilbageholdende med at fastsætte konkret samvær til barsel / forældreorlov til den forælder, som barnet ikke opholder sig mest hos. Forvaltningernes passivitet i forhold til at fastsætte konkret samvær til afholdelse af barsel / forældreorlov strider, synes vi, fundamentalt imod såvel regeringens som Folketingets gentagne opfordringer til, at fædre skal tage barsel / forældreorlov. Endvidere strider det imod EU lovgivning på området.

Det er en udbredt opfattelse, at barselsloven er et mellemværende mellem forældre og deres respektive arbejdsgivere, og at den enkelte familie selv skal have mulighed for at tilrettelægge deres barsel mest hensigtsmæssigt. Hvad de færreste er opmærksom på er, at i situationer, hvor barnets mor ønsker den fulde barsel, er lovgivningen sådan indrettet, at mor kan tage al ikke øremærket barsel / forældreorlov med barnet.

Vi er bekendt med, at barselsreglerne i dag ikke tager stilling til, hvordan afholdelse af barselorlov kan kombineres med evt. samvær med barnet. Desuden er vi også bekendt med, at det er almindelig antaget, at retten til barseldagpenge forudsætter, at orloven tilbringes sammen med barnet. Det betyder nødvendigvis ikke, at man skal bo sammen med barnet, men at den person, som modtager barseldagpenge, skal være i daglig kontakt med barnet. Manglende samvær hindrer imidlertid barsel /forældreorlov.

Udgangspunktet for at både mor og far skal have mulighed for at afholde barsel / forældreorlov med barnet handler om, at barnet har lige så meget brug for at knytte sig til sin far som sin mor, også som helt spæd. Når både far og mor er egnede forældre, bør myndigheder og lovgivning ikke stille sig i vejen for, at barnet og forældre gensidigt kan knytte sig til hinanden gennem barsel /forældreorlov, delebarn eller ej. Dårlig tilknytning mellem forældre og barn kan medføre flere ting, som vil kunne ses senere i barnets liv i form af dårlig social trivsel og i værste fald psykiske problemer.

EU direktiv 96/34, der i 2006 er implementeret i dansk lovgivning gennem barselsloven nr. 566 af 9/6 2006: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31753, sikrer i dag forældrene en individuel ret til tre måneders forældreorlov. En orlov som ikke ufrivilligt må overdrages til den anden forælder. Således har danske forældre ifølge § 9 i barselsloven i dag en individuel ret til 32 ugers forældreorlov. Det burde derfor ikke komme bag på nogle, heller ikke da Forældreansvarsloven i 2007 blev vedtaget af et enigt Folketing, at forældre til delebørn også vil anvende denne ret til individuel forældreorlov.

Vi undrer os over, at § 8 i ”Barselsbekendtgørelsen” (Bekendtgørelse om ret til barseldagpenge) ikke er rettet til i forhold til både EU direktivet fra 2006 og den nye EU rammeaftale på området, hvor den individuelle ret nu hæves til fire måneders forældreorlov, jf. ”Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF, KOM(2009)410 af 30. juli 2009”.

Af § 8 fremgår det, at hvis forældrene er uenige om fordeling af den periode, hvori der er ret til barseldagpenge efter lovens § 21, skal barseldagpengene først ydes til den som har forældremyndigheden og som barnet opholder sig mest hos. Går forældrene fra hinanden lige før eller kort tid efter barnets fødsel, hvor barsel og forældre orlov typisk afholdes, så vil det lille barn i overvejende grad opholde sig hos moderen. Eller moderen kan true med at opløse forholdet, hvis hun ikke får den fulde barsel. Og dermed træder § 8 stk. 2 i kraft som siger, at barselsdagpengene efter lovens § 21 først skal ydes til den person, som barnet opholder sig mest hos. Og det vil alt andet lige være moderen, når barnet er lille. Så til trods for at den fælles barsel som udgangspunkt er kønsneutral, så falder det økonomiske grundlag efter lovens § 21 for at holde barsel væk, hvis den ene part (som barnet opholder sig mest hos) tager al den fælles barselsdagpenge berettigede barsel.

Vi undrer os derfor også over, at Barselsbekendtgørelsen ikke blev revideret i forbindelse med Forældreansvarslovens implementering i oktober 2007, jf. hovedprincippet i Forældreansvarsloven om, at et barn har lige ret til begge dets forældre.

Vi beder derfor Beskæftigelsesministeren om at redegøre for, hvorfor § 8 i Barselsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om ret til barseldagpenge) ikke for længst er rettet til i forhold til både EU direktivet fra 2006, Forældreansvarsloven fra 2007 og til den nye EU rammeaftale fra juli 2009.

Vi beder Justitsministeren om at redegøre for, hvorfor Forældreansvarsloven fra oktober 2007 ikke tager stilling til begge forældres mulighed for at afholde barsel / forældreorlov med barnet ved uenighed mellem forældrene, jf. barnets lige ret til begge forældre og forældrenes individuelle ret til forældreorlov. Vi mener, at retten til barsel / forældreorlov for egnede forældre som minimum skal være omtalt i Forældreansvarsloven og "Vejledning om samvær" i afsnit 5.2.4 "Samvær med mindre børn". Og at disse sager skal hastebehandles i systemet.

Vi beder også ”Indenrigs- og Socialministeren” redegøre for, hvordan ministeren i praksis vil sikre, at ingen forældre til delebørn skal igennem sagsbehandlingstider på 3 år, herunder børnesagkyndige undersøgelser for at kunne afholde barsel /forældre-orlov, da vi ikke mener, at det er i overensstemmelser med EU og dansk lovgivning.

Endelig savner Foreningen Far konkrete eksempler og omtale af muligheden for at afholde barsel / forældreorlov med delebørn på såvel Beskæftigelsesministeriets hjemmeside som på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmesider. Foreningen Far kommer gerne med eksempler på, hvordan man kan indrette barselsorlovsperioden, så der tages hensyn til børn i alderen 4-5 måneder med udgangspunkt i den fleksible barselsorlov.