Er deleordning en mulighed?
Af Henrik Thomsen og Claes Ludvigsen
Artikel fra medlemsbladet "Farkosten" Foråret 2008
I Foreningen Far kan vi godt lide deleordninger, hvor barnet efter samlivsbrud opholder sig lige meget hos far og mor.
Det bedste argument for deleordninger er enkelt: Børn bør ikke tvinges til at vælge den ene forælder frem for den anden. Det er svært nok for dem, at far og mor må gå fra hinanden.
Et andet godt argument for deleordninger er, at den tekniske udvikling, hvor næsten alle bruger mobiltelefoner med sms eller mail, har gjort det lettere at få deleordninger til at fungere i praksis.
Den nye lovgivning siden oktober 2007 er ikke ideel for deleordninger, fordi den ikke ligestiller forældrene: Dels skal der stadig skelnes mellem en bopælsforælder, med flere rettigheder, og samværsforælder. Og dels skævdeles de økonomiske tilskud, så kun den ene forælder, der har barnets postadresse, får børnefamilieydelse og ordinært og ekstra børnetilskud.
Men den nye lovgivning giver dog mulighed for, at der af myndighederne fastsættes en ordning, hvor barnet er lige meget hos hver forælder. Det kalder vi og myndighederne normalt en 7/7 ordning, fordi barnet i en 14-dages periode er 7 dage hos den ene og 7 dage hos den anden forælder.
Formulér ønsket om en deleordning
Vi har dog oplevet, at ikke alle jurister bruger ordet deleordning klart. En del sagsbehandlere kalder fejlagtigt en ordning, hvor barnet er 6 dage hos den ene forælder og 8 dage hos den anden forælder, for en deleordning.
Og i et enkelt eksempel, som vi har mødt, ser det ud til, at en advokat rodede begreberne sammen: Faderen ønskede en "deleordning" og advokaten forsikrede ham "vi går efter den fulde forældremyndighed". Advokaten blandede fejlagtigt spørgsmålet om forældremyndighed sammen med spørgsmålet om samvær, dvs. spørgsmålet om hvor barnet skulle opholde sig.
Hvis man altså ønsker en deleordning er det en god ide skriftligt at præcisere, at man ønsker en "7/7” ordning, hvor barnet opholder sig præcist lige meget hos hver af forældrene. Husk i den forbindelse at kontrollere evt. notater fra møde i statsforvaltningen. Hvis der er skrevet ”deleordning” i notatet, kan man med fordel bede om at få præciseret at det er en 7/7 ordning man ønsker.
Kræves der enighed?
Før den nye forældreansvarslov krævede en ægte 7/7 delordning omfattende enighed mellem de to forældre. Men i "Vejledning om samvær", der gælder fra 1. oktober 2007, er der et eksempel på, at statsforvaltningen fastsætter et 7/7 samvær, selv om den ene af forældrene er imod.
I virkelighedens verden har vi dog ikke oplevet, at der er fastsat vedvarende 7/7 samvær, selv om den ene af forældrene var imod.
Vi håber, at den kommende statistik, og de kommende undersøgelser i forbindelse den nye lovgivning, mere præcist vil komme til at vise både antallet af deleordninger i alt og antallet af delordninger, der fastsættes mod den ene forælders ønske.
Men med hensyn til midlertidigt samvær, der kan fastsættes mens en sag verserer, har der dog været fastsat 7/7 samvær.
Er det overhovedet muligt?
Ud fra familiestyrelsens vejledning, mener vi, at der i disse tilfælde er størst mulighed for at der fastsættes en deleordning.
1. Der søges om en deleordning kort efter at barnet har boet sammen med begge forældre i mindst 2-3 år.
2. Der har umiddelbart inden ansøgningen i praksis været en deleordning.
3. Barnet giver i en børnesamtale udtryk for at det ønsker en deleordning. Det kan være svært at forestille sig, at et mindre barn i praksis kan få udtrykt det.
Søg gerne en deleordning. Og tal gerne med en rådgiver om formuleringen af ansøgningen om en deleordning. For det er ikke så let, men måske muligt, at opnå.
